Nu har vi endelig ramt den tid på året, hvor der er kommet mærkbart flere lyse timer i døgnet. Uret er stillet frem ligesom havebordet og stolene og det er blevet tid til at komme udenfor og nyde det spirende forår.
Men for os er det også tiden, hvor vi indstiller os på, at vi skal i gang med vores helt store årlige kamp – igen. For det er nemlig en kamp, som vi ”spiller” hvert evig eneste år – uden undtagelse.
Det er en hård og til tider – føles det – meget ensom og uretfærdig kamp. Men vi er efterhånden ved at have vænnet os til det.
Det er ikke en sportskamp
Hvis du nu sidder og tror, at det er sådan en sportskamp, det drejer sig om, hvor man iklæder sig en masse sportstøj og så ellers knokler løs for at vinde over en ærkerival, som vi skal i gang med, så må du tro om igen, for det er nemlig slet ikke den slags kamp, det drejer sig om – overhovedet.
Det føles dog lidt ligesom match’en mod ærkerivalerne fra ungdomsårene i fodboldklubben. Men det er rent faktisk en helt anden og mere hjemlig kamp, som det hele handler om.
Mosset skal væk fra græsplænen
Den kamp jeg taler om, er den, som vi hvert år skal igennem ude i haven, når vi går i gang med at bekæmpe mosset i vores græsplæne, for det har vi nemlig meget af – som i rigtig meget – hvert eneste år.
Vi har det problem, at en stor del af vores græsplæne ligger i skygge fra nogle gevaldig store træer. Og skygge er altså lige noget af det, som mos godt kan li’. Så det er ikke så godt.
Havde det nu været vores egne træer, så havde vi uden tvivl beskåret dem en hel del, for at opnå en fordel i kampen mod mosset – men det er det desværre ikke. Træerne tilhører naboerne på begge sider af os. Jeg har talt med dem, om de kunne lokkes til at skære noget af træerne væk, så vi kan få noget mere sollys. Men det er de ikke meget for. Begge naboer ligger nemlig nederst på en skråning og træerne gør, at deres egen grund kan ligge lidt mere ugeneret i forhold til deres egne ”bagboer”, som ligger på højere grund. Så den oplagte løsning med at få lukket noget sol igennem via nabogrundene er altså ikke blevet til noget.
Oveni skyggen fra træerne er vi også så uheldige, at vores eget hus faktisk også skygger for en del af græsplænen. Og det kan vi ligesom ikke gøre ret meget ved – det er jo ikke nogen særlig god idé at gå i gang med at fjerne huset, vel? Så også her ar vi et permanent problem.
Så hvert eneste år må vi altså tage kampen op med alt mosset i græsplænen – for en pæn græsplæne, det vil vi altså have.
Så vi kæmper med at rive mosset væk og så nyt græs på de bare pletter hvert eneste år – det er en kamp. De første år brugte vi bare en almindelig rive og en masse håndkraft. Men det er vi altså blevet trætte af. Så nu har vi investeret i en motordrevet mosfjerner. Det er noget der virker, skal jeg hilse og sige!
Man bliver helt træt
Pyha, jeg bliver helt træt ved tanken om alt det arbejde, som vi nu skal igennem for at få en have, som bare ser så nogenlunde ud. Faktisk bliver jeg så træt ved at tænke på det, at jeg nu vil tage mig en velfortjent pause foran vores nye fladskærms-tv, så jeg rigtig kan få ladet batterierne op igen – og så bliver jeg klar til kampen igen!
